Cullbergs kriseteori

Faser i en krise

Har man lukket af for de følelser, der var knyttet til barndommens traumer, vil det altid være et chok, når der kommer ‘hul igennem’. Voldsomheden og intensiteten reaktiverer følelserne fra dengang, det skete, så det føles som om, at det sker igen her og nu. Det kan være en hjælp at vide, at det ikke fortsætter sådan. En krise har et forudsigeligt forløb – nogle bestemte faser. Der vil komme mere ro på efterhånden, og der kommer en hverdag igen – en anderledes og forandret hverdag, men dog en hverdag. Der er et liv at leve også efter chokket.

De tidsestimater, der fremgår af Cullbergs kriseteori, kan ikke bruges til noget, når det handler om heling af barndomstraumer. Der er en verden til forskel på karaktereren af traumet mellem eksempelvis en trafikulykke og følgerne af opvæksten i en dysfunktionel familie. Dertil kommer, at helingsprocessen bliver forhalet, hvis man fastholdes i en afmagtssituation i nutiden – f.eks. i forhold til kommunen.

Men som sagt – det kan være en stor hjælp at have kendskab til de forskellige faser og vide, at alting er et øjebliksbillede. Der sker hele tiden forandringer, også selvom det ikke føles sådan.
.

Johan Cullbergs kriseteori

En traumatisk krise gennemløber normalt 4 faser, der ikke er skarpt adskilte:

  • Chokfasen forløber over kort tid – fra få øjeblikke til op til et par døgn. Følelserne er et stort kaos. Man kan føle sig tom, forladt, isoleret og som i en anden virkelighed eller bevidsthedstilstand. Reaktionen kan f.eks. være handlingslammelse, stærk selvbeherskelse, rastløshed eller stærke reaktioner som skrig, gråd, aggressioner. Der kan være fysiske reaktioner som spændinger, hovedpine, ondt i maven, kvalme, opkastning, rysteture, hedeture,  kulderystelser og hjertebanken.
    .
  • Reaktionsfasen varer 4- 6 uger. Man føler sorg, fortvivlelse, vrede og meningsløshed, fordi man nu forstår, at det frygtelige virkelig er sket. Ofte forsøger den kriseramte at finde ud af, hvorfor det skete og placere skyld. Der kan være ambivalens, hvor man dels bebrejder andre, at det er sket – man kan ikke forstå, at det er sket for én selv og hvorfor det skulle ramme én selv – og man kan føle skyld over, at man måske selv må have været årsag til det. Reaktionen kan være både udadrettet eller indadvendt, og den kan blive afreageret med gråd eller vrede. Fysik kan der stadigt være nogle af de ovennævnte symptomer og søvnløshed.
    .
  • Bearbejdningsfasen varer 6–12 måneder. Den ramte bearbejder sine følelser af tab og skuffelse. Efterhånden bliver den nye livssituation også dagligdag, og der begynder at komme en slags accept af det skete. Det begynder så småt at blive muligt at se fremad. Dog kan den kriseramte stadig genopleve begivenheden, ligesom det er almindeligt med angst, sårbarhed overfor andre mennesker, samt ukoncentrerede tanker.
    .
  • Nyorienteringsfasen starter knap et år efter den kritiske hændelse og har ingen afslutning. Starten på denne fase er, at den kriseramte har lært at leve med det skete, og har skabt sig en ny hverdag der fungerer. Personen føler stadig sorg eller smerte over det skete, men ikke hele tiden. Han eller hun kan nu tale om den traumatiske hændelse uden at bryde sammen, og oplever det som en del af sin livserfaring.
Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.