Enneagrammet 

For mig har Enneagrammet været et fantastisk redskab til større selvforståelse. Det fik mig til at forstå, hvordan jeg havde identificeret mig med mine mestringsstrategier, og den fik mig til at mærke, hvem jeg (meget overraskende) var bag mine mønstre og strategier. Ikke mindst blev det tydeligt, hvad jeg havde grug for at arbejde med, og hvor jeg var på vej hen. Jeg kan varmt anbefale Helene Kongsbachs bog.

.


Bagsidetekst fra Enneagrammet – din personlige udviklingsvej af Helene Kongsbach

.
EnneagrammetEnneagrammet er en flere hundrede år gammel beskrivelse af menneskers dybtliggende, ubevidste motivation for det de gør. Det er en beskrivelse af 9 forskellige personlighedstyper og disses tænke- og handlemønstre, som afslører vores dybeste motiver og forklarer årsagen til mange af vores største problemer her i livet. Det er en beskrivelse, der forbløffer de fleste, der lærer om den, fordi den så præcist forklarer menneskers psykologiske mønstre og får os til at indse, at vores egen måde at opfatte verden og os selv på, kun er én af mange mulige.

I denne bog vil du finde en grundig beskrivelse af de ni typers psykologiske mønstre og du vil således få større opmærksomhed på dine egne mønstre og derved en større forståelse for dig selv.
Bogen anviser også typernes personlige udviklingsvej frem mod større kontakt til den inderste essens, d.v.s. den du virkeligt er på den anden side af dine mønstre.

Bogen viser således sammenhængen mellem de psykologiske mønstre og den spirituelle identitet og viser den vej, vi hver især kan følge for at opnå større harmoni i vores liv.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.