Hvad er senfølger?

Senfølger er i denne forbindelse de fysiske, følelsesmæssige, sociale og eksistentielle problemer, der er konsekvens af opvæksten i en dysfunktionel familie.

.

Opvæksten i et dårligt fungerende miljø sætter sine dybe spor. Der er mange individuelle faktorer, der spiller ind på, hvor hårdt man er ramt, men har man senfølger i bare middelsvær grad, kan det være et hårdt liv at leve.

Listen over mulige senfølger er uendelig lang, for det er hele mennesket, der er præget, og det påvirker naturligvis alle livsområder. Man kan ikke bare lægge fortiden bag sig, for man er – som alle andre – formet af de ting, man har oplevet. Traumer sidder som en splint i nevesystemet og påvirker kroppen, sindet, og den måde man er i verden på.

Det er forskelligt, hvordan hvert enkelt menneske reagerer på sin opvækst og, hvilke områder der er hårdest ramt. Nogle mennesker kan f.eks. være have størst problemer i forhold til relationer, hvor andres sværeste senfølger kan være fysiske sygdomme. Der kan også være områder, hvor man fungerer rigtigt godt – hvad enten det skyldes hensigtsmæssige overlevelsesstrategier, eller at der også har været gode mennesker i éns liv.

.

Eksempler på mulige senfølger

Jeg skriver mulige senfølger, fordi det er forskelligt, hvordan man reagerer på de ting, man har oplevet. Nogle senfølger er dog så grundlæggende, at man kan kalde dem generelle. Her er en liste, der kan give en fornemmelse af, hvad det handler om. Den er for overskuelighedens skyld opdelt i forskellige områder, men i virkeligheden er det hele forbundet. 

.

Fysisk herunder neurologisk

  • Fysiske sygdomme og smertetilstande
  • Neurologiske og hormonelle lidelser
  • Ekstrem træthed eller udmattelse, udbrændthed
  • Dårlig hukommelse, manglende koncentration
  • Posttraumatisk stress (PTSD) og Kompleks PTSD
  • Sansemæssige forstyrrelser
  • Dårlig koordination og manglende føling med kroppen

Følelsesmæssig (eller ‘psykisk’)

  • Manglende tillid
  • Indre smerte
  • Skyld- og skamfølelser
  • Ensomhed eller følelsesmæssig isolation
  • Depressive følelser
  • Angst
  • Vrede og raserianfald
  • Manglende evne til at mærke og/eller reagere på egne og andres grænser
  • Manglende impulskontrol
  • Flachbacks – visuelle eller følelsessmæssige
  • Mareridt
  • Manglende evne til at mærke egne følelser og forstå andres
  • Selvhad, selvforagt

Socialt og relationelt

  • Tilknytningsvanskeligheder
  • Selvskadende adfærd
  • Spiseforstyrrelser
  • Misbrug/ afhængighed
  • Seksuelle problemer
  • Problemer med nærhed – følelsesmæssigt og/eller fysisk

Eksistentielt

  • Forstyrrelse af personlighedsudviklingen
  • Dårligt selvværd
  • Fremmedgørelse
  • Oplevelsen af ikke at høre til i verden eller manglende eksistensberettigelse
  • Oplevelsen af at være uvirkelig, at være tilskuer til sit eget liv (dissociation)
  • Oplevelse af at være anderledes, forkert og uelskelig
  • Manglende fornemmelse af identitet
  • Manglende mening og formål med livet
  • Oplevelse af manglende ret til at leve

.

Skyggesider

Mange senfølger kan maskere sig som deres modsætning. Hvis en følelse har været alt for pinefuld, kan den blive ubevidst og umærkelig. Eksempelvis:

  • Mistillid blive fortrængt, så resultatet er blind tillid. Man vil slet ikke være klar over, at man dybest set ikke stoler på nogen.
  • Følelsen af skam kan have været så ubærlig, så den ikke længere er en del af følelsesregisteret, og derved bliver skamløs adfærd resultatet.
  • Skyldfølelsen kan have været så voldsom, så man slet ikke er i stand til at påtage sig et ansvar, og der kan handles forkert uden, at man kan mærke det eller vedkende sig det.
  • Den naturlige medfølelse kan have været så smertefuld, at man er blevet kynisk og følelseskold.
  • Frygten kan have været så voldsom, at man tilsyneladende bliver frygtløs.

Alt det umærligelige er blevet ubevidst og disse ikke-integrerede sider af personligheden kaldes skyggesider. Det er alle de sider af én selv, der aldrig har fået mulighed for at leve ude i lyset, og derfor er de uudviklede og umodne. Skyggesiderne er typisk følelser som éns omgivelser ikke anerkendte, da man var barn, og som man derfor har lært at opfatte som forkerte, farlige, forbudte, skamfulde. Det er ofte sårbare eller aggressive følelser, men det kan også sagtens være gode, livgivende følelser som glæde, morskab og medfølelse. Enhver følelse og egenskab, der ikke er blevet anerkendt og rummet, kan blive til en skygge. Skyggesiderne er ikke dårlige, de er alment menneskelige, og i helingsprocessen må vi lære at anerkende dem i os selv, for vi behøver dem.

I bogen ‘Sjælens kontrakter’ skriver Carloline Myss så fint, at skyggen kan ses som en styrke, der ikke er undersøgt nærmere. Vi har brug for at lære skyggerne at kende og anerkende dem for, at vi kan føle os som hele mennesker. I Debbie Fords bog ‘Kast lys over skyggen’, er der et afsnit, der så smukt beskriver, hvordan vi kan tage de sider tilbage til os selv, der blev forvist til mørket. Det kan læses her.

.

Er det senfølger?

Hvordan kan man vide, om man lider af senfølger af sin opvækst, eller om man bare er et menneske med nogle problematiske følelser og reaktioner? Måske ligger der endda en overbevisning om at være ‘født forkert’, så man er ‘uhelbredelig’.

Alting har en årsag. Kun ved nænsomt at undersøge de svære følelser, kan man begynde at finde ud af, hvor de kommer fra, hvad der har skabt dem, og hvad der opretholder dem.

Faktisk er det ofte sådan, at jo mere fremmedgjort man er overfor en side af sig selv, desto mindre er den et udtryk for, hvem man i virkeligheden er.

.

Erkendelsen af senfølger

Mange mennesker er rationelt godt klar over, hvad de har været udsat for i barndommen, men har lukket ned for følelserne, og tillægger derfor ikke barndommens oplevelser nogen betydning.
Andre mennesker har fortrængt oplevelserne, men mærker stadigt følelserne. I begge tilfælde mangler der en sammenkobling mellem årsag og virkning, og derfor giver de forskellige senfølger ikke mening, for de kan ikke sættes ind i en meningsfuld sammenhæng. Hvert problem bliver opfattet isoleret og ikke som en samling af symptomer, der alle har den samme årsag. Dette fører til massiv symptombehandling.

Det vil sikkert altid være voldsomt, når der kommer en følelsesmæssig erkendelse af, at  mennesker i éns barndom har været årsag til de ting, man har kæmpet med igennem livet. Kaos er sikkert uundgåeligt, og det kan give en følelse af, at man har levet på en løgn. Har man bygget en tilværelse op på et fundament af overlevelsesstrategier, umodne og forkerte overbevisninger, fornægtelse, fortrængninger, virkelighedsforvrængning og følelsesløshed falder det hele til jorden. Tilbage er den barske virkelighed, som man må begynde at forholde sig til. Historien må simpelthen skrives om. Det er hamrende hårdt, men formentligt det bedste der kan ske.

.

Vi er alle forskellige – og dog så ens

Mange af os er vokset op med at ‘forskellig’ er lig med ‘forkert’, og selvom vi måske hylder forskellighederne, kan de være svære at rumme. Faktum er, at alle mennesker er unikke. Derfor giver det ingen mening at sammenligne sig selv med andre, for det bliver en sammenligning mellem ens eget indre og andres ydre. Det er selvsagt ikke sammenligneligt.

Vores udgangspunkter og oplevelser er forskellige, vores indre og ydre ressourcer er forskellige, senfølgerne er forskellige, vi reagerer forskelligt og håndterer vores liv med senfølger forskelligt. Vi er nødt til at acceptere, at andre mennesker ikke  er lige som os – og alligevel er der selvfølgeligt fællestræk og meget genkendelighed af det alment menneskelige. På samme måde er helingsprocessen helt unik, men samtidigt meget ens. 

Så længe man tror, at senfølgerne er personlige problemer uden ydre årsag, kan man kun behandle symptomet. Bevidsthed om årsag og virkning skaber grundlag for at handle, hele og forandre.

.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.