Kroppens dynamiske struktur

Uddrag fra Den Guddommelige krop af Alexander Lowen

.
Den_guddommelige_krop… Et klassisk kvindeligt eksempel på en splittet personlighed er Marilyn Monroe. Monroe var aldrig patient hos mig og jeg kender hende kun fra film og fotografier, men hendes krop viser en tilsvarende forstyrrelse som Rogers, nemlig manglen på en stærk, sammenhængende energistrøm, som forbinder hovedet med brystet og brystet med bækkenet. Hos Monroe synes hver af disse kropsdele at bevæge sig uafhængigt, temmelig meget som de ville bevæge sig på en dukke med drejende hoved og hofter.

Denne mangel på forbindelse mellem hendes kropsdele manifesterede sig også i hendes offentlige fremtræden og opførsel. Monroe var en meget dygtig skuespillerinde, et barn og en sexdronning, idet hver personlighed træder frem i forskellige situationer. Når hun optrådte var hendes opførsel kontrolleret af hendes dygtige og intelligente sind. I hendes relation til mænd var hun som et barn, som behøvede bekræftelse og kærlighed. Overfor offentligheden var hun en raffineret og meget sexet kvinde. Virkeligheden modsagde billedet. Marilyn Monroe var ikke nogen hel person med en sikker og solid fornemmelse af sig selv. Hun var blevet skadet som barn på grund af mangel på kærlighed og seksuelt misbrug.

Som vi var inde på i kapitel 6, er der ikke noget, der kan ødelægge integriteten af et barns personlighed så meget som seksuelt misbrug, som rækker fra sodomi og incest til følelsesmæssig forførelse mellem forældre og barn. For Monroe betød denne negative baggrund en alvorlig energetisk sammentrækning i hendes krop, i lighed med den sammentrækkende virkning kulde har på en plante, og det splittede helheden i hendes personlighed. Jeg vil tage dette emne op igen i det sidste kapitel.

Personligheden er sårbar overfor denne splittelsesproces på grund af konflikten mellem det rationelle sind og den dyriske krop, mellem driften til at dominere og behovet for at høre til. Denne konflikt er indbygget i den menneskelige natur. Selv om det gør mennesket sårbart overfor sygdom er det også den kilde, der er basis for dets kreativitet og dets bevidste spiritualitet. Resultatet i hvert enkelt menneske afhænger af, hvor alvorlig konflikten er, og hvor dybt splittelsen går. Det afhænger også af, hvor godt det samfund, man er i, behandler sin egen splittelse mellem kultur og natur. Overført til familiens rum bliver den samfundsmæssige splittelse en krig – mellem mand og kone og mellem forældre og børn. I denne situation splittes barnet ofte i stykker.

Som vi kort beskrev det i kapitel 5, kan barnet, hvis konflikten ikke er for alvorlig, opretholde nogen integritet ved at gøre sin krop stiv. Almindeligvis påvirker stivheden halsen og taljen. I de fleste tilfælde bliver stivheden ikke så alvorlig, at det bliver et medicinsk problem, selv om det kan forårsage problemer, der med tiden kan kræve lægebehandling. Tab af fleksibilitet i nakke og hals kan føre til slidgigt i hvirvlerne, som gør det smertefuldt at dreje hovedet. Lignende spænding i taljeområdet påvirker lændehvirvlerne, hvad der ofte resulterer i lændeproblemer, undertiden med ischiasproblemer og diskusprolaps. Personen siger med sin krop ‘Nej, du kan ikke splitte eller underkue mig’. Uheldigvis udvikler stivheden sig efter, at barnet allerede har oplevet nogen grad af splittelse eller underkuelse. Stivheden fungerer som en slags støtte og forhindrer, at det lille brud bliver et fuldstændigt brud.

Men den integritet, som stivheden giver, er jo baseret på ubevægelighed og ikke på gennemstrømning, på vilje mere end på følelse. Stivhed er således et udsagn om fornægtelse frem for bekræftelse. Personen siger: ‘Jeg vil ikke overgive mig, jeg vil ikke blive blød og give efter’. Selvom det begynder som en beskyttelse mod sociale eller forældremæssige krav og trusler, bliver det en modstand mod livet, når det først er blevet en struktur i kroppen. Ved at begrænse energistrømmen gennem kroppen, påvirker det pulseringen og begrænser vejrtrækningen, hvad der sænker energiniveauet. Men eftersom det tjener en overlevelsesfunktion, betragter mennesker det ofte som et gode snarere end en belastning. Det gælder især for mennesker, som ikke er klar over deres stivhed, før det fører til smerte.

Eftersom egoet kontrollerer musklerne, er stivhed et udtryk for viljen. Dets udsagn er ‘Jeg vil ikke’ og kunne også være ‘Jeg vil’. ‘Jeg vil ikke overgive mig’ kunne også siges som ‘Jeg vil vinde’. Stive mennesker har stærke viljer, men det er ikke et tegn på sundhed. Viljen kan hjælpe en person til at nå succes, men det tillader ham ikke at glæde sig, fordi det sidste kræver evnen til at overgive sig. I sig selv er viljen ikke usund eller neurotisk. I nødsituationer kan den være livsreddende, sådan som den jo også var det i begyndelsen for den stive person. Den får et neurotisk aspekt, når den bliver struktureret i kroppen i en sådan grad, at personen ikke kan overgive sig fuldstændigt til sit hjerte eller til sine seksuelle passioner. Til trods for den tilsyneladende integritet, som stivheden skaber, så er personen splittet mellem krop og hoved, mellem tanke og følelse.

Faktisk taler vi her om en relativ faktor. I vor kultur lider alle af en eller anden grad af splittelse. Hvis det ikke er for alvorligt, viser denne splittelse sig blot som stivhed. En alvorlig grad af splittelse resulterer i et synligt brud imellem de bevægelige dele af kroppen. Afhængig af graden af splittelse berøves den enkelte sin yndefuldhed og spirituelle oplevelse af identifikation med det universelle. For nøjagtigt som viljen adskiller hovedet fra kroppen, adskiller den den enkelte fra sine medmenneskers fællesskab.

Men på den anden side tillader adskillelse også, at individualiteten blomstrer. Det er fordi mennesket har en vilje, at det kan blive et individ. Men at have en vilje og at være egenrådig er to forskellige ting. At stivne i en krisesituation er noget helt andet end at være stiv hele tiden. Alligevel værdsætter vi stivhed i vor kultur, fordi det forårsager en fremaddrivende kraft. Sagt lidt populært, er vi et folk, der er drevet frem. Vi synes, det er fantastisk at have succes, at sejre, fordi vi aldrig forstår, at der ikke er noget at besejre andet end vor egen frygt for livet. Jo mere bange vi er, jo mere stive bliver vi.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.