Kropslig manifestation af følelser

Uddrag fra Kropslig intelligens af Kristoffer Glavind Kjær
.

kropslig_intelligens

Det er musklerne, som bærer os – ikke skelettet – og det er af afgørende betydning for holdningen.

.
Det betyder, at vores krop er langt mere eftergivelig, end vi selv tror. Det er ikke knoglerne, der skal forandres for, at kroppen kan ændres, men det træk, som udgøres af muskler, sener og ledbånd.
.
Et grelt eksempel på, hvad der sker, når man ikke lytter til kroppen, er behandlingen af den bestemte ryglidelse, som hedder scorliose. Her får ryggen skævheder på tværs af rygraden – så den svinger ud til siden. Konventionel behandling går ud på at træne, afstive og som sidste udvej operere folk. Det er især unge piger, der får konstateret lidelsen i teenagealderen. Hvis træningen ikke hjælper og ryggen bliver ved med at skride, ender de i korset (en stiv plastskal, som dækker hele overkroppen, eller endnu værre: får opereret jernstivere ind i rygsøjlen).

Denne behandling har intet med helbredelse at gøre. I stedet for at løse problemet med ydre tekniske indgreb burde lægevidenskaben se nærmere på den psykiske og kropslige sammenhæng. Folk kan være født med lidelsen, men så er den sjældent noget problem og rygraden skrider heller ikke på samme måde. De fleste problematiske scorlioser opstår som følge af et voldsomt psykisk pres. Der er ofte tale om børn, som på grund af skilsmisser, misbrug eller dødsfald skal bære ansvaret for deres forældre og/eller søskende. Disse alt for store byrder kropsliggøres som en indre kamp, der truer med at rive rygsøjlen fra hinanden. Får vi løsnet for de dybe rygspændinger og frigjort åndedrættet, vil rygsøjlen rette sig ud igen. Brystkassen kan stadigt være roteret, men de spændinger, som er årsag til, at ryggen skrider, opløses. Det er ikke tilfældigt, at det næsten altid er unge, ansvarsbevidste piger, som lidelsen rammer. Vi er ligesom træer. Vi skal have frihed til at blomstre.

Som kropsterapeuter med tiden erfarer, så er der næsten igen grænse, for de forandringer en krop kan gennemgå, hvis man arbejder bevidst med den. Det handler netop om at genåbne vævet for gennemstrømning og få den pågældende del af kroppen ‘levende’. Det er heri virkningen af massage og terapi ligger. En persons faktiske alder er ofte ikke den samme som vævets alder og forandring kan gå i begge retninger: enten mod dårligere gennemstrømning eller mod bedre. Kun når der er tale om kemiske forandringer af vævet i forbindelse med leddegigt, sklerose, arvæv m.m., kan det være svært at forbedre kroppens tilstand.

Hovedparten af kroppen består som tidligere nævnt af væske og der sker en enorm udveksling af stoffer mellem væv og celler; det gælder for hver enkelt celle. Vi har tidligere været inde på den komplekse kommunikation som peptidhormonerne står for helt nede på celleplan. Gennemstrømning sikrer, at organer, væv og celler får den nødvendige næring og mulighed for udskillelse af affaldsprodukter. Hvis der er flow i et område, er der liv. Helt ned på celleplan vil receptorerne være åbne for nye informationer. Hvis et område omvendt er blokeret, så mister det sin farve og vitalitet og kan med tiden udvikle uheldige celleforandringer. Det betyder også, at det udtryk, vores bevidste viljestyrede muskulatur holder os fast i, kan ændres.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.