Lidt forskelligt om drømme

Drømmenes funktion

Drømme har en problemløsende funktion. De bringer ubevidst materiale op i bevidstheden, så vi kan forholde os til det og få løst problemerne.

I vores daglige vågne bevidsthed har vi bare en masse forsvars- og beskyttelsesmekanismer, så alt det, der er gemt i underbevidstheden, får ikke mulighed for at komme frem. Når vi sover, slækkes der på disse forsvar, så det drømmene kan bringe det ubevidste mere frem i bevidstheden. Drømmene er altså budskaber fra vores ubevidste sind, der slipper igennem bevidsthedens censur, når vi ikke er ‘på vagt’ og beskæftiget af alt muligt andet.

Når underbevidstheden presser på

Netop dette kan være årsag til søvnforstyrrelser. Har man mange gamle følelser begravet i det ubevidste, begynder de at komme op i bevidstheden, når man falder i søvn. Når de rører på sig, begynder kroppen at producere mere stresshormon, og så man f.eks. vågne ved, at man sveder, er hyperårvågen, i panik eller med andre symptomer på stress.

Arbejder man bevidst med sig selv og giver lov til og plads til, at tingene kan komme frem om dagen (f.eks. ved at arbejde med sine drømme), så behøver underbevidstheden ikke presse så hårdt på om natten, og det kan hjælpe på søvnen.

Drømmenes sprog

Vi mennesker er forskellige på alle mulige måder, og det er vores drømmeverden også. F.eks. drømmer nogle mennesker i farver, og andre i sort/hvid. Drømme med stærke farver er mere følelsesmæssigt intense end sort/hvid drømme. Nogle drømmer ikke med så tydelige billeder, men oplever måske alle lyde meget stærkt. Det er forskelligt, hvilke sanseindtryk der er mest intense.

Underbevidstheden formidler sig gennem symboler og metaforer. Selvom nogle symboler må siges at være generelle (eller arketypiske), kan der være forskelle i den måde, vi hver især opfatter dem på, og den betydning vi tillægger dem.

Det siges, at det man drømmer om, er man parat til at forholde sig bevidst til. Det forudsætter bare, at man forstår, hvad det er, drømmene fortæller én. Derfor er det en stor hjælp, når man lærer at forstå og tale det sprog, som underbevidstheden bruger. Det giver en mulighed for at forstå sig selv bedre, og muligheder for at få øje på nogle problemstillinger, man har brug for at arbejde med, eller ressourcer man har brug for at udvikle.

Drømmescenerier

Der er en grund til, at vi drømmer, præcist det vi drømmer. Vores underbevidsthed skaber så at sige en scene, hvorpå der opføres et unikt skuespil, skabt af os selv og fuldstændigt tilpasset og målrettet til os. Hver aktør er nøje udvalgt i forhold til det, der skal formidles, hver replik har en mening og hver handling et budskab.

Forklædte budskaber

Jo mere bevidstheden passer på, at man undgår noget ubevidst, der føles farligt, desto mere ‘forklædt’ eller camoufleret vil budskabet i drømmen være. I drømme, der er alenlange med indviklede handlingsforløb, er  budskaberne derfor meget camouflerede. Når vi når længere i den indre proces, hvor vi bedre kan forstå og rumme vores følelser, bliver drømmene kortere og enklere, så budskabet træder tydeligere frem.

Dagsrester

Nogle drømme består af ‘dagsrester’. Det er et begreb, der ofte misforstås, for mange tror, at det kun handler om det, der lige er sket indenfor de sidste dage. Dagsrester er alt det, der aldrig er blevet bearbejdet bevidst eller ubevidst, så sindet stadigt tumler med at finde en løsning eller svar. Derfor kan dagsrester også handle om noget, der ligger mange år tilbage.

Terapeutiske drømme

Når man arbejder dybt med sig selv, er det meget almindeligt, at man begynder at drømme mere, og drømmene kan have et såkaldt ‘terapuetisk indhold’. Sådanne drømme kan tolkes udfra flere ‘lag’, så man dels kan få en større forståelse for sig selv, men måske også komme tættere på, hvad man egentligt har oplevet. Det betyder ikke, at oplevelser i drømmene skal tages bogstaveligt, men fordi de kan lede én på sporet af noget fortrængt. Måske er der i drømmen følelser, der vækker minder om noget, man engang oplevede.

Gentagne drømme

Nogle mennesker oplever at drømme den samme drøm igen med lange mellemrum, hvor der kun er sket få eller slet ingen forandringer. Det betyder, at der er noget i personens liv, der er uforandret (måske frosset fast) og har brug for at blive ændret.

Temadrømme

Der kan være forskellige temaer, der går igen og igen i drømmene. Temaer kan f.eks. være påklædning, elektronik, transportmidler, dyr m.m. Efterhånden som man arbejder med det, som temaet symboliserer, vil drømmene forandre sig. Når det underliggende problem er løst, vil der ikke komme flere drømme med det pågældende tema.

Mareridt

Mareridt er egentligt ‘bare’ angstfyldte drømme. Hvis en anden person kunne drømme præcist samme drøm, ville den formentlig vække nogle helt andre følelser, så det måske slet ikke var et mareridt. Det er de ubevidste følelser, vi har i os som skaber mareridtets rædsel. De følelser har vi hele tiden, så den eneste forskel er, at de kommer længere frem i bevidstheden – uden dog direkte at fortælle, hvad vores frygt og rædsel handler om. Det ville være alt for voldsomt, så derfor bliver det camoufleret. Jo mere skræmmende eller farligt det underliggende problem føles, desto mere camoufleret vil mareridtet være.

Derfor skal vi selv være parat til at afdække vores mareridt og fjerne camouflagen, så vi opnår en forståelse af, hvad det er i os selv, vi frygter så meget. Mareridt kan faktisk være de mest lærerige drømme, og vigtige som budbringere, for de fører os præcist dertil, hvor der er noget, vi har brug for at forholde os til, så vi kan slippe fri af frygten.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.