Modet til at hele

Uddrag fra The Courage to Heal af Laura Davis
Bogen er ikke oversat til dansk. Dette uddrag om krise er oversat af Camilla. 
.

The_courage_to_healDer er ikke nogen rigtig eller forkert måde at gennemgå en helingsproces. Hver persons vej er unik, ligesom alle mennesker er unikke. Dog er der nogle stadier eller faser, der er mere eller mindre fælles for alle. For nogle overlevere vil visse stadier være mere tydelige end andre, og vil tage mere tid. Den rækkefølge, man oplever stadierne i, er også forskellige. Betydningen af hvert stadie vil være påvirket af ens livshistorie.


Helingsprocessens stadier:

  1. Beslutningen om at hele. Når først man erkender, hvilken betydning overgrebene har haft for ens liv, er man nødt til aktivt at engagere sig i helingen. Dyb heling sker kun, når man selv vælger det.
    .
  2.  Akut fasen. Når man begynder at forholde sig til de fortrængte erindringer og følelser, kan man blive kastet ud i et kaos. Når den emotionelle smerte er intens, og de gamle overlevelsesmekanismer ikke længere virker, kan det være meget vanskeligt at fungere som vanligt. Men husk dette stadie vil ikke vare for evigt.
    .
  3. At huske overgrebene. Mange overlevere fortrænger helt eller delvist erindringerne om, hvad der blev gjort mod dem som børn. De, som ikke har fortrængt overgrebene, kan have fortrængt, hvordan det føltes dengang, eller kan måske ikke fuldt ud erkende, hvor meget det har betydet i deres liv. At huske er en proces, hvor man tager sine erindringer og følelser tilbage og forstår, hvad overgrebene har gjort ved ens liv.
    .
  4. At tro på det skete. Mange overlevere sætter spørgsmålstegn ved deres følelser og fornemmelser. At acceptere at overgrebene virkelig skete, og at det virkelig gjorde så ondt, er en vital del af helingsprocessen.
    .
  5. At bryde tavsheden. De fleste overlevere har holdt overgrebene hemmelige i barndommen. At fortælle om overgrebene til en person man har tillid til, skaber en kraftfuld heling, som kan fordrive skammen, der ofte følger med overgrebene.
    .
  6. At forstå, at det ikke var ens egen skyld. Børn tror for det meste, at overgrebene var deres skyld, og voksne overlevere er nødt til at lære at placere skylden, der hvor den hører hjemme, nemlig direkte hos krænkeren.
    .
  7. Det indre barn. Mange overlevere har mistet kontakten med deres egen uskyldighed og sårbarhed. Men inden i os alle bor et lille barn (eller flere børn i forskellige aldre), som blev dybt såret og har brug for heling. At komme i kontakt med det lille barn man engang var, kan hjælpe en med at udvikle en medfølelse med sig selv.
    .
  8. Sorg. De fleste overlevere har ikke anerkendt eller sørget over alle deres tab. At sørge er en måde at ære smerten på og give slip, så man kan begynde at bevæge sig kraftfuldt ind i sit nuværende liv.
    .
  9. Vrede. Vrede er styrke og en befriende kraft, der giver den energi, som er nødvendig for at gå igennem sorgen, smerten og fortvivlelsen. At rette vreden direkte mod sin krænker, og den som ikke beskyttede én, er centralt for helingen.
    .
  10. Afsløring og sandhed. At konfrontere krænkeren eller familiemedlemmer med overgrebene og den betydning de har haft for ens liv, kan give styrke og transformation. Men det er ikke det rigtige for alle at gøre. Før man evt. tager dette skridt, er det væsentligt, at man har forberedt sig grundigt og venter, til man har opbygget et stærkt fundament af heling og støtte.
    .
  11. Tilgivelse. At tilgive krænkeren er ikke en essentielt del af helingen. Den eneste essentielle tilgivelse er af sig selv.
    .
  12. Spiritualitet. At have støtte af en spiritualitet kan være et virkelig aktiv i helingsprocessen. Spiritualiteten er en unik og personlig proces. Måske finder man den igennem en traditionel religion, meditation, naturen, et 12-trins program eller en støttegruppe.
    .
  13. At forsone sig med fortiden og komme videre. Efterhånden som man gennemgår disse stadier igen og igen, vil man integrere forandringerne mere og mere. Ens følelser vil stille og roligt blive stabiliseret. Fortiden kan ikke viskes væk, men man vil begynde at opleve, at det er fortid – oplevelserne vil ikke længere føles som noget, der er her og nu. Man vil skabe vedvarende, positive forandringer i sit liv; have fået en bevidst medfølelse og styrke igennem helingen og man vil have muligheden for at arbejde fremadrettet mod en bedre verden.
Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.