Neurologiske symptomer på traumatisering

Uddrag fra Traumer set med barnets øjne af Peter A. Levine og Meggie Kleine

Når hyperarousal er dominerende, kan følgende symptomer vise sig over tid

  • Panikanfald, nervøsitet og fobier
  • Flashbacks
  • Overdreven reaktion ved forskrækkelse
  • Ekstrem følsomhed overfor lys og lyd
  • Hyperaktivitet, rastløshed
  • Overdrevne følelsesmæssige reaktioner
  • Mareridt og natlig rædsel
  • Undgåelsesadfærd, klæben
  • Tiltrækning til farlige situationer
  • Hyppig gråd og irritabilitet
  • Bratte humørsvingninger f.eks. vredesreaktioner
  • Raserianfald
  • Regressiv adfærd som at ville have sutteflaske, sutten på tommelfingeren, sengevædning, brug af færre ord
  • Forøgelse af risikoadfærd

Denne kategori med forhøjet aktivitet og vagtsomhed fører til overdrevne og hurtige reaktioner, som kommer ud af kontrol ligesom accelerationen i en racerbil med turbo. Symptomerne er et resultat af den højt ladede energi, der er lagret i kroppens sansemotoriske hukommelsesceller. Hyperaktivitet og hypervagtsomhed kan være dominerende symptomer, lige meget hvad begivenheden bestod i.

.

Når dissociation/ nedlukning er dominerende

  • Distræthed og uopmærksomhed
  • Hukommelsestab og glemsomhed
  • Nedsat evne til at organisere og planlægge
  • Oplevelse af isolation og manglende engagement
  • Neddæmpede følelsesmæssige reaktioner, der gør det vanskeligt at knytte sig til andre
  • Stresstilstande, som opstår hyppigt og let
  • Hyppige dagdrømmerier og frygt for at blive vanvittig
  • Lav energi og hurtig udmattelse
  • Ekstrem generthed, hvor tiden bruges i en fantasiverden eller sammen med fantasivenner

Når dissociation er fremherskende, kan barnet derhjemme eller i skolen synes at dagdrømme, stirre tomt ud i luften, være uopmærksom eller se ud som om, at det befinder sig et helt andet sted. Det, barnet siger, passer måske slet ikke sammen med det du ser, på grund af et forsvar, hvor virkeligheden benægtes. Barnet har sværere end andre børn ved at knytte sig til andre og forældrene kan måske sige: ‘Han går rundt i sin egen lille verden’. Et sådant traumatiseret barn kan gå glip af instruktioner i skolen, få prædikatet ‘opmærksomhedsforstyrret’ eller være kendt for ofte at spørge ‘Hvad var det, du sagde?’, når han eller hun flyder ind og ud af hverdagsbevidstheden.

.

Når indsnævring/ fastfrysning/ ubevægelighed er dominerende

  • Hovedpine og mavepine
  • Mavekramper, astma, fordøjelsesproblemer
  • Følelser og adfærd præget af hjælpeløshed
  • Sengevædning og afføring i bukserne
  • Følelser af skam og skyld
  • Undvigeadfærd
  • Repetitiv leg
  • Nedsat nysgerrighed
  • Nedsat evne til at føle glæde
  • Problemer med kropsholdning og koordination
  • Lav energi/hurtig udmattelse
  • Klæben/regressiv adfærd

Disse symptomer kan komme oveni, i stedet for eller alternerende med symptomer på dissociation og hyperarrousal.

.

Når somatiske klager er dominerende

… kan de være meget frustrerende for forældre og sundhedspersonale. Der udvikles let et cirkulært dilemma i forsøget på at løse helbredsproblemet.

.


Peter Levine har udviklet terapiformen SE-terapi (Somatic Experiencing ®), der er choktraumeterapi (kropsterapi). Læs evt. mere på SE-foreningens hjemmeside og se videoer med ham på Youtube.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.