Om angst for nærhed og kærlighed 

Uddrag fra Livets hormoner – En bog om psykologien bag de livgivende hormoner samt deres betydning for helbredet af heilpraktiker Arvin Larsen

.

Fra kapitlet ‘Selvhelbredelse af ubalancer i hypofysehormonerne’

.

Livets_hormoner

Underbevidsthedens fejloverbevisninger gemmer på en dyb smerte.

At bryde vaner er som bekendt en stor udfordring – men at bryde overbevisninger kræver endnu mere. At bryde negative begrænsende overbevisninger og undertrykkelser kræver nemlig, at vi tør konfrontere den fysiske og psykiske smerteoplevelse fra barndommen, som fik os til at opgive vores naturlige reaktionsmønstre. De afvisninger, den angst, de ydmygelser, de mareridt, den skam og skyldfølelse som underbevidsthedens fortrængende murer lavet af, er så lidelsesfuld at bryde, at de fleste opgiver allerede inden, de får startet. Det er synd, fordi forløsningen af fortidens traumer, kan gøres langt mindre smertefuldt.

Den nemmeste og blideste vej til forløsning af underbevidsthedens vaner tager sit udgangspunkt i vores indre dialog. Før vi i praksis kan ændre vores adfærd er vi nødt til at ændre vores overbevisning. Er vi f.eks. overbeviste om, at vi ikke kan tage imod kærlighed, eller tør nærheden med andre mennesker, må vi først erkende vores manglende evne til kærlig nærhed med os selv. Bag en manglende evne til egenkærlighed ligger typisk et utal af negative oplevelser fra fortiden.

Oplevelserne kan f.eks. være opstået i forbindelse med vores forsøg på at opnå kærligheden fra vores forældre. Når vi som børn søger nærhed og tryghed hos mor og far, kan det nemlig ske, at vores forældre oplever vores behov som en pestilens, eller bare ikke har det nødvendige overskud. I stedet for den kærlighed vi søgte, får vi ikke bare en afvisning men oplever også, at vores behov var selve årsagen til, at mor og far ikke ønskede nærkontakten med os. Vores signaler, vores forældres fortolkning, hele familiens kaotiske nonverbale kommunikation fører os til den konklusion, at vi i fremtiden er nødt til at undertrykke behovet for nærhed og kærlighed, hvis vi ikke skal miste vores forældre.

Hermed er behovet for kærlighed og nærhed på dummeste vis blevet koblet sammen med en konklusion i underbevidstheden, som siger, at kærlighedsbehovet for alt i verden skal undertrykkes, hvis vi skal sikre vores tryghed og overlevelse. Hver gang vi åbner for behovet om nærhed og kærlighed, vil nu også angsten for at dø være koblet på den indre proces. Selvom dette mønster ser rimeligt overskueligt ud, er det ikke desto mindre virkeligheden for rigtig mange mennesker. I realiteten er det nemlig ganske få, som åbent tør vise deres inderste behov og samtidig evner at tage imod.

Har du som ovenfor illustreret fået koblet dødsangsten på behovet for kærlighed, er det klart, at du ikke bare kan ignorere angstmønstret og åbne dig for kærlighed og intimitet. Selvom du mentalt beslutter dig for at tage imod, forbliver følelserne døde og tillukket, mens din ven eller veninde kærligt forsøger at give dig varm omsorg.

Hvad skal vi så gøre? Jo – først skal vi erkende, at der ligger velbegrundede årsager bag alle vores forskellige adfærdsmønstre. Vores ubevidste mønstre for vrede, jalousi, afvisninger, tillukning, løgne, misundelse, vold, tyveri, seksualforbrydelser, flugt, distancering, ligegyldighed, passivitet, narkomani etc. er alle meget velbegrundet. I vores erindringer og forhistorie er der med garanti sket de frygteligste ting, som har været udløsende for vores negative overbevisninger. Dette skal dog først erkendes. Når vi bare ved, at der bag alle fejlprogrammerne og vanerne ligger traumatiske årsager, er det ikke så vigtigt, om vi kan huske dem eller ej. Det vigtigste er, at vi arbejder nænsomt med følelserne bag vores negative programmer, at vi respekterer og accepterer den smerte, som ligger i os selv.

Når du har erkendt dette, er du klar til at konfrontere mønstrene. Før du kan håndtere underbevidsthedens mønstre i samværet med andre mennesker, må du først opnå en ændret adfærd med dig selv. Handler det f.eks. stadig om nærhed og kærlighed, må du ændre måden, du taler til dig selv på. I stedet for at hundse rundt med dig selv, kritisere dig selv, og fravælge dine behov, skal du bevidst øve dig i at bekræfte dig selv, berolige dig selv og give plads til dine følelsesmæssige behov.

Du må også ændre måden, du rører ved dig selv på. I stedet for en ufølsom og mekanisk berøring i forbindelse med påsmøring af creme, skal du forsøge at være kærlig og blid ved dig selv. Når du mærker, at du tør din egen kærlighed til dig selv, er dagen kommet, hvor du kan åbne til omverdenen. Gå til din ven/veninde, ægtefælle eller anden familie. Fortæl, at du har brug for deres støtte i forbindelse med forløsningen af din nærheds fobi/angst. Bare det at fortælle andre om sine inderste konflikter, vidner om, at du trods selskabet, stadig er tæt forbundet med dig selv.

Når du i selve akten rækker ud efter et knus eller kram, er det vigtigt for dig, at seancen kun varer så længe, at du selv føler det rart. Det er dit initiativ, der skal styre processen. Overtager din ægtefælle f.eks. styringen og presser dig til at åbne mere for dine følelser, end du tør, risikerer du at gå i baglås. Når du har spurgt efter mange små knus, kommer du til den endelige fase. Du er nu så tryg ved dig selv og din ægtefælle, at du kan forblive i nærheden. Vær opmærksom på de følelser, der opstår i dit indre. Uanset om det er tristhed, følelsen af at være lille, eller angst for at blive svigtet, må du turde give følelserne plads i dig selv og situationen. Forsøg at rumme følelserne, lad dem gøre, hvad de vil. Fortæl åbent din ære om de følelser, du mærker, men bliv i nærheden – bliv i omfavnelsen.

Når du en dag oplever, at evnen til at modtage er genopstået og at du føler tryghed i dit forhold, kan du begynde forløsningen på dit næste mønster. Gør altid arbejdet med én negativ overbevisning helt færdig, før du giver dig i kast med den næste. Ofte vil det nemlig være sådan, at de negative programmer hænger sammen. At turde modtage kærlighed, giver f.eks. også social tryghed, selvværd og spontanitet.

Har du helt spontant lyst til at forløse en følelse eller et andet adfærdsmønster, selvom du ar arbejder med kærlighed og nærhed, er det selvfølgelig ok. Lad blot være med at zappe forvirret rundt mellem de mange mønstre i underbevidstheden, hertil er traumerne for store. Tilfældige og overfladiske forsøg på at forløse gamle negative programmer i underbevidstheden ender derfor typisk med, at du taber klarheden og ryger i barndommens fælder. I stedet for en humanistisk udvikling ender du i det dyriske fedtefad, hvor adfærden er præget af flugt og kampmekanismer. Sidst bør nævnes, at man altid bør starte med forløsningen af de fejlprogrammer, der ligger til grund for undertrykkelsen eller forstyrrelsen af livets mest basale behov. At fjerne og opløse de fejlprogrammeringer i underbevidstheden, som f.eks. truer vores basale tryghed, overlevelse og nærhed og kærlighed giver altid det bedste og hurtigste resultat. At opnå tryghed og social forbundethed, forløser som regel også vores vrede, aggressioner, depressioner, ulyst, mindreværd, generthed etc. Yderligere er det meget sværere at forblive centreret i de humanistiske skabeloner og reaktionsmønstre, hvis ikke trygheden eller de basale strukturer er ophelet.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.