Cullbergs kriseteori – faser i en krise

Man kan blive bragt ud i en krise af mange forskellige årsager. Det kan f.eks. være en ulykke, et dødsfald, sygdom, arbejdsløshed, skilsmisse eller fødsel. Det kan være hvad som helst, der kaster én ud i en situation, der gør for ondt, og som man hverken kan overskue eller rumme. I sådanne situationer kan de tidsestimater, der fremgår af Johan Cullbergs kriseteori, måske passe.

En anden form for krise opstår, når man får hul igennem til følelser og erindringer fra barndommens traumer. Det er et chok og udløser en eksistentiel krise, der sætter spørgsmålstegn ved alt. Den slags kriser er det umuligt at sætte tid på. Alligevel synes jeg, at kriseteorien har sin berettigelse også i denne sammenhæng, for den kan give en fornemmelse af, at der trods alt er et udviklingsforløb. Chokfasen stopper på et tidspunkt, og vil åbne for næste fase,  og det kan give et håb at vide det.
.

Johan Cullbergs kriseteori

En traumatisk krise gennemløber normalt 4 faser, der ikke er skarpt adskilte:

  • Chokfasen forløber over kort tid – fra få øjeblikke til op til et par døgn. Følelserne er et stort kaos. Man kan føle sig tom, forladt, isoleret og som i en anden virkelighed eller bevidsthedstilstand. Reaktionen kan f.eks. være handlingslammelse, stærk selvbeherskelse, rastløshed eller stærke reaktioner som skrig, gråd, aggressioner. Der kan være fysiske reaktioner som spændinger, hovedpine, ondt i maven, kvalme, opkastning, rysteture, hedeture,  kulderystelser og hjertebanken.
    .
  • Reaktionsfasen varer 4- 6 uger. Man føler sorg, fortvivlelse, vrede og meningsløshed, fordi man nu forstår, at det frygtelige virkelig er sket. Ofte forsøger den kriseramte at finde ud af, hvorfor det skete og placere skyld. Der kan være ambivalens, hvor man dels bebrejder andre, at det er sket – man kan ikke forstå, at det er sket for én selv og hvorfor det skulle ramme én selv – og man kan føle skyld over, at man måske selv må have været årsag til det. Reaktionen kan være både udadrettet eller indadvendt, og den kan blive afreageret med gråd eller vrede. Fysik kan der stadigt være nogle af de ovennævnte symptomer og søvnløshed.
    .
  • Bearbejdningsfasen varer 6–12 måneder. Den ramte bearbejder sine følelser af tab og skuffelse. Efterhånden bliver den nye livssituation også dagligdag, og der begynder at komme en slags accept af det skete. Det begynder så småt at blive muligt at se fremad. Dog kan den kriseramte stadig genopleve begivenheden, ligesom det er almindeligt med angst, sårbarhed overfor andre mennesker, samt ukoncentrerede tanker.
    .
  • Nyorienteringsfasen starter knap et år efter den kritiske hændelse og har ingen afslutning. Starten på denne fase er, at den kriseramte har lært at leve med det skete, og har skabt sig en ny hverdag der fungerer. Personen føler stadig sorg eller smerte over det skete, men ikke hele tiden. Han eller hun kan nu tale om den traumatiske hændelse uden at bryde sammen, og oplever det som en del af sin livserfaring.

 


Obs! Jeg ved ikke, om teorien er fra bogen ‘Krise og udvikling’.