Enneagrammet (uddrag)

Titel: Enneagrammet – din personlige udviklingsvej
Forfatter: Helene Kongsbach
Forlag: Akasha, 2009

 

BAGSIDETEKST

Enneagrammet er en flere hundrede år gammel beskrivelse af menneskers dybtliggende, ubevidste motivation for det de gør. Det er en beskrivelse af 9 forskellige personlighedstyper og disses tænke- og handlemønstre, som afslører vores dybeste motiver og forklarer årsagen til mange af vores største problemer her i livet. Det er en beskrivelse, der forbløffer de fleste, der lærer om den, fordi den så præcist forklarer menneskers psykologiske mønstre og får os til at indse, at vores egen måde at opfatte verden og os selv på, kun er én af mange mulige.

I denne bog vil du finde en grundig beskrivelse af de ni typers psykologiske mønstre og du vil således få større opmærksomhed på dine egne mønstre og derved en større forståelse for dig selv.
Bogen anviser også typernes personlige udviklingsvej frem mod større kontakt til den inderste essens, d.v.s. den du virkeligt er på den anden side af dine mønstre.

Bogen viser således sammenhængen mellem de psykologiske mønstre og den spirituelle identitet og viser den vej, vi hver især kan følge for at opnå større harmoni i vores liv.

 


Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan sikkert lånes på biblioteket, og den kan måske købes i NLP-huset.