Hverdagens skjulte ondskab (uddrag)

 

Titel: Hverdagens skjulte ondskab – Sådan tackler du mobning og psykisk vold
Forfatter: Marie-France Hirigoyen
Forlag: Borgen, 2000

 

Bagsidetekst:

Hverdagens skjulte ondskab handler om mobning, psykisk vold og perverteret, målrettet chikane. Mange mennesker er daglig udsat for kritik, stikpiller, bebrejdelser, nedrigheder, grove drillerier og hetz – det være sig i parforhold, i familien eller på arbejdspladsen.

Denne nedbrydende adfærd bliver som regel slået hen som bagateller, harmløse drillerier, sjov og ballade, og ‘offerets’ reaktioner anses ofte som et udtryk for nærtagenhed, smålighed eller mangel på humor.

Ingen form for mobning eller psykisk vold kan anerkendes som en naturlig del af voksne menneskers samvær, hverken privat eller på arbejdspladsen. Det forårsager sociale problemer, psykosomatiske sygdomme og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det er de konstante og hyppige udslag af ondskabsfuldhed, der kendetegner den farlige mobning og de mennesker, der har behov for at mobbe og anvende psykisk vold betegnes som neurotiske og perverterede.

Marie-France Hirigoyen giver en mængde konkrete råd til, hvordan man forholder sig mentalt og praktisk, hvis man er udsat for mobning – både den grove, åbenbare mobning og den lille, tilsyneladende uskyldige mobning, og hun dokumenterer det, vi egentligt godt ved: at ingen mobning er uskyldig, og at mobning er et effektivt og skadeligt magtmiddel, som alle må lære at forholde sig til.
.


Marie-France Hirigoyen er fransk og uddannet som psykiater, psyokoanalytiker og psykoterapeut. Bogen har i Frankrig ligget på bestsellerlisterne siden den udkom i 1998. Det faktum, at den nu udkommer i 15 lande verden over, vidner om problemets omfang og alvor.