Diagnosticering af Kompleks PTSD (uddrag)

Titel: I voldens kølvand (fra 1. udgave)
Forfatter: Judith L. Herman
Forlag: Hans Reitzels Forlag, 1995
2. udgave 2020

 

Citeret fra bogen Bag om Borderline af Karin Dyhr.

Der er tre særligt problematiske diagnoser, som ofte er blevet sat på overlevere af børnemishandling: somatiseringsforstyrrelse, borderline personlighedsforstyrrelse og multipel personlighed. Alle tre var engang underkategorier af det nu forældede begreb hysteri. Patienter, især kvinder, der får disse diagnoser, fremkalder usædvanligt voldsomme reaktioner hos personalet. Deres troværdighed bliver let draget i tvivl. De anklages ofte for at manipulere og simulere. De er hyppigt centrum for ophidsede og partiske kontroverser. Somme tider er de ligefrem forhadte. Alle tre diagnoser er ladet med nedsættende overtoner. Den mest berygtede er borderline personlighedsforstyrrelse. Denne betegnelse bruges ofte i den psykiatriske verden som en forfinet form for fornærmelse.

.
*****

I stedet arbejder Judith Herman med betegnelsen kompleks PTSD (kompleks posttraumatisk belastningsreaktion) og hun foreslår flg. diagnosekriterier:

  1. En baggrund med total kontrol over en længere periode (måneder til år), f.eks. gidsler, krigsfanger, overlevende fra kz-lejre og tidligere medlemmer af visse religiøse sekter og omfatter også mennesker, der har været udsat for total kontrol i deres seksualliv og ægteskab, inkl. ofre for hustruvold, seksuelt og fysisk misbrug af børn og organiseret seksuel udnyttelse.
    .
  2. Ændringer i affektregulering, inkl.:
    1. vedvarende dysfori (forstemthed)
    2. vedvarende tanker omkring selvmord
    3. selvskadende adfærd
    4. eksplosiv eller ekstremt hæmmet vrede (kan veksle mellem begge)
    5. tvangspræget eller ekstrem hæmmet seksualitet (kan veksle mellem begge)
      .
  3. Ændringer i bevidstheden, inkl.:
    1. amnesi (hukommelsestab) eller hyperamnesi (usædvanlig erindringsevne) for traumatiske begivenheder
    2. forbigående dissociative episoder
    3. depersonalisation / derealisation
    4. genoplevelse af traumer/oplevelser, enten i form af påtrængende PTSD-symptomer eller i form af en grublende optagethed af disse begivenheder
      .
  4. Ændringer i selvopfattelsen, inkl.:
    1. en følelse af hjælpeløshed eller lammelse af initiativ
    2. skam, skyld og selvbebrejdelser
    3. en følelse af at være forurenet eller brændemærket en følelse af at være totalt anderledes
    4. end andre (kan omfatte en følelse af at være ‘særlig’, følelsen af at være helt alene, have.opfattelser ingen andre kan forstå, eller en ikke-menneskelig identitet)
      .
  5. Ændringer i opfattelsen af krænkeren, inkl.:
    1. stærk optagethed af forholdet til krænkeren (inkl. optagethed af hævntanker)
    2. urealistisk tillæggelse af total magt til krænkeren (advarsel: offerets vurdering af krænkerens.magt kan være mere realistisk end behandlerens)
    3. idealisering eller paradoks taknemmelighed
    4. en følelse af et specielt eller overnaturligt forhold
    5. accept eller rationalisering af krænkerens værdinormer
      .
  6. Ændringer i relationer til andre, inkl.:
    1. isolation og tilbagetrækning
    2. afbrydelse af nære relationer
    3. gentagen søgen efter en redningsmand (kan veksle med isolation og tilbagetrækning)
    4. vedvarende mistillid
    5. gentagne tilfælde af manglende selvbeskyttelse
      .
  7. Ændringer i livsopfattelse:
    1. tab af støttende (Guds)tro
    2. en følelse af håbløshed og fortvivlelse

 

Obs! Diagnosen Kompleks PTSD kom i 2018 med i diagnosefortegnelsen ICD-11, men i skrivende stund okt. 2020 er den stadigt ikke rigtigt implementeret i behandlingen.