Mødet med ‘Mit Fremtidige Jeg’

Mange mennesker har svært ved at komme videre i deres heling og udvikling, fordi de ikke har nogen tydelig fornemmelse af, hvor de gerne vil hen. Hvis man ikke ved, hvor man vil hen, kan man i sagens natur heller ikke finde ud af, hvordan man kommer dertil. Uden et mål bevæger man sig i cirkler og lander det samme sted igen og igen.

Allerede fra jeg var stor pige, søgte jeg efter at få det bedre. Jeg kunne ikke acceptere, at livet skulle være så smertefuldt. Jeg vidste bare ikke, hvad smerten skyldtes, så jeg famlede mig frem i blinde. Sådan fortsatte det igennem mange år. Selvom jeg gjorde det bedste, jeg kunne, for at skabe et bedre liv, var der intet grundlæggende, der ændrede sig. Mønstrene gentog sig, for jeg havde kun et diffust mål og ingen anelse om, hvordan jeg skulle nå det.

Først da jeg som 43årig startede i terapi, begyndte der at ske reelle forandringer. Da jeg fandt ud af, at problemerne stammede fra mine traumer i barndommen, kunne jeg følge den røde tråd fra dengang og frem til nutiden. Det gjorde det muligt at se, hvad jeg stadigt bar med mig og havde brug for at forandre. Det vil sige – i starten kunne jeg bestemt ikke selv se det, men det kunne min terapeut heldigvis.

 

Hende jeg ønskede mig at være

Engang under hypnosen præsenterede min terapeut mig for et nyt menneske – Mit Fremtidige Jeg. Som han sagde, var hun var den person, jeg altid havde ønsket mig at være. Hun var den som jeg ville blive, når jeg havde sluppet alle barndommens følelser og al angsten og frygten var væk. Da han først nævnte ‘hende jeg altid havde ønsket mig at være’, var min tanke, at jeg da aldrig havde ønsket mig at være en bestemt person. Umiddelbart efter kom jeg i tanke om, at det havde jeg faktisk. Som barn var jeg lille, tyk, lyshåret, grydeklippet og blottet for selvværd. Dengang havde jeg inderligt ønsket at være alt det modsatte: en høj, slank pige med langt sort hår med en hvid sløjfe i, der førte sig frem med stor selvtillid.

Den kvinde, jeg så for mig under hypnosen, lignede ikke pigen fra min barndoms fantasi, omend de havde nogle fællestræk. Hun var lidt højere end jeg, slankere, havde længere og lidt mørkere hår, men det var mørkeblondt og ikke sort. Hun var umiddelbart ikke så forskellig fra mig, som pigen havde været. Dog var hun klædt en del anderledes end jeg. Hun var meget naturlig, en boheme eller luksushippie, og jeg elskede hendes stil. Det var præcist sådan, jeg gerne ville se ud.

Hendes ydre afspejlede det indre. Jeg kunne mærke, at hun havde et godt selvværd, en indre styrke, ro, power, udstråling – hun hvilede virkeligt i sig selv. Jeg følte mig meget lille, underlegen, mindreværdig og usikker over for hende. Det var tydeligvis barnets følelser, der blev aktiveret i mødet med denne stærke kvinde. Samtidigt mærkede jeg meget tydeligt hendes karakter og energi. Jeg havde altså den samme kraft i mig – ellers havde jeg jo ikke kunnet mærke, hvordan den føltes.

Til sidst under hypnosen skulle jeg se for mig, at jeg mødtes med Mit Fremtidige Jeg, hvor vi smeltede sammen og blev ét. Det var næsten umuligt, fordi vores energier var så forskellige og virkede uforenelige. Efter lidt tid skete der dog i én eller anden grad en integration.

Der skete selvfølgeligt meget mere under sessionen, men det husker jeg ikke længere.

 

Den videre proces

Til gengæld husker jeg sagtens den efterfølgende proces, og den effekt sessionen havde. Mit Fremtidige Jeg blev et vigtigt pejlemærke. Jeg havde mærket, hvordan det var at være fri for fortidens energier og følelser. Mærket, hvordan det var at føle sig stærk, rodfæstet, sikker, hvordan det var at føle mig som kvinde, sensuel og seksuel. Hvordan det var at have integritet og være nærværende og afgrænset. Det havde været helt fantastisk, og da jeg nu havde mærket de følelser, var jeg nødt til at nå dertil, hvor det var sådan jeg havde det.

Det vil sige, at jeg var nødt til at handle på måder, der gjorde det muligt at nå det mål. Hvis jeg ville nå dertil, hvor jeg havde den integritet og det gode selvværd, som Mit Fremtidige Jeg havde, så var jeg nødt til at handle så jeg altid kunne stå inde for mig selv – også selvom det var skræmmende. Når jeg ikke kunne, var jeg nødt til at undersøge, hvad der hindrede mig i det og arbejde med det. Hvis jeg ville havde den jordforbindelse og ro, som jeg havde mærket, hun havde, så var jeg nødt til at arbejde mig derhen, hvor jeg kunne være i min krop og stå fast i mig selv. Mødet med 'Mit Fremtidige Jeg'Hvis jeg ville føle mig som kvinde, seksuel og sensuel, måtte jeg anerkende min seksualitet, min femininitet og blive i stand til at rumme intimitet.

Der fulgte altså rigtig mange store opgaver med den oplevelse. Det er nok ret tydeligt, at det bestemt ikke var noget, der blev fixet ‘over night’. Det var mange forskellige processer, der kom og gik igennem flere år, men jeg havde fået mål at arbejde mig hen imod. Som en natsværmer, der søger mod lyset.

 

Da fremtiden pludseligt var nutid

Som det siges, er den virkelige terapi, det der sker, imellem de terapeutiske sessioner. Derhjemme visualiserede jeg og gik i selvhypnose hver dag, og jeg brugte de redskaber, jeg lærte i terapien. Som regel kunne komme lige så dybt i kontakt med min underbevidsthed som under hypnosen.

På et tidspunkt oplevede jeg under selvhypnose en situation, hvor jeg stod på en togstation. Jeg følte mig groundet og levende. Jeg var en travl kvinde, der beskæftigede mig med noget, der var meningsfyldt og vigtigt for mig. Jeg havde lært mennesker at kende og var på vej til et møde. Jeg følte mig i høj grad succesfuld. Det var afgjort Mit Fremtidige Jeg, for jeg levede faktisk totalt isoleret og havde rigeligt at gøre med at klare mig igennem fra dag til dag.

Mit indre arbejde førte til konkrete forandringer. Nogle år senere var jeg således kommet ind i frivilligt arbejde og sad i bestyrelsen i Landsforeningen Spor. Jeg skulle til et bestyrelsesmøde og stod på stationen og ventede på toget, og pludseligt mærkede jeg det. Jeg havde det præcist, som jeg havde haft det under selvhypnosen, hvor jeg faktisk havde set denne situation. Jeg havde indhentet fremtiden, så den var lige nu og her. Jeg var blevet Mit Fremtidige Jeg.

Man kan sige, at det var et delmål, jeg nåede, for der var mange områder, hvor jeg slet ikke følte mig som den kvinde, jeg havde mødt under hypnosen. Jeg var dog tydeligvis på vej, og det føltes som en kæmpesejr.

 

Processen er stadigt i gang

Mit fremtidige jegI skrivende stund er det omkring 15 år siden, jeg under hypnose blev præsenteret for Mit Fremtidige Jeg. Langt hen ad vejen har jeg integreret de kvaliteter, jeg fandt hos hende. Det er ikke længere noget, jeg tænker over, for udviklingen er jo sket over lang tid, så nu er det blevet den måde, jeg er i verden på. Dog er jeg endnu ikke helt i mål, for der er stadigt nogle af hendes sider og ressourcer, jeg mangler at udvikle.

Selv så mange år efter, er hun stadigt mit pejlemærke – som et fyrtårn, der lyser op og viser mig vej. Det er op til mig at gøre det arbejde, der skal gøres, så jeg kan komme frem til hende og endeligt få hende helt integreret. Det er muligt, fordi jeg ved, hvordan det vil mærkes, når jeg er der.

 

Måske har du lyst til at finde dit fremtidige jeg – eller måske har du ikke

Lige siden jeg var stor pige, har jeg været en søgende sjæl. Som jeg startede med at skrive, gjorde livet forfærdeligt ondt, så jeg søgte efter en vej ud af smerten. Det betød, at jeg var nødt til at tro på, at der var en vej ud. Jeg overlevede på håbet om, at jeg ville finde den vej, der førte til en bedre fremtid. Måske er det derfor, at jeg har haft så stor glæde af Mit Fremtidige Jeg, fordi hun viser mig den vej.

“One mans food, another mans poison” – det der hjælper den ene, kan forværre tilstanden for en anden. Arbejdet med sit fremtidige jeg, kan sikkert være brugbart for nogle, mens det for andre slet ikke vil være det rigtige. Vi har formentligt alle det samme mål eller samme ønske om at få det godt, men vores veje dertil er lige så forskellige, som vi er som mennesker.